Hvad skal vi lave, når jeg kommer hjem? april 22, 2008

Altså, søndag den 4. maj skal vi ud til Ørestad Urbane Haver og plante i vores nybyggede plantekasser, så vi kan gå og hygge om grønsagerne i løbet af sommeren! Så skal vi nok se at få os fedtet ind i planlægningen af Fair Fælled, der så så småt er ved at røre på sig. Vi skal på Enghaveplads og have en øl i solen, der er en del flaskepant vi skal ned med, så mon ikke det bliver til et par stykker. Så kan det være vi skal lave PIS II…

Vi skal desuden finde ud af hvad der skal ske med denne blog, når det ikke længere er nogen af os der er “gone to africa”, skal den dø eller genopstå som noget andet?

Vi skal drikke O boy i sofaen og ned og låne en film af Yvonne, inden hun lukker - yrk katastrofe.

Ja vi får faktisk ret travlt, så håber du har slappet af i afrika, så du er klar til den travle hverdag på Esbern Snares Gade!

Kan du anbefale en forfatter fra Rwanda? april 15, 2008

Faktisk ikke, jeg kender ikke en eneste. Bøger er her i det hele taget ikke så meget af, og dem der er, er dyrere end i Danmark.

Hvordan er dit nye liv i Kigali? april 2, 2008

Det er dejligt. Jeg bor på et lille værelse i centrum med god udsigt, se billederne! Noget anderledes end parcelhuset i Butare, men det her har helt klart også sin charme. Jeg kan godt lide at bo i byen.  Så arbejder jeg stadig på vores projekt og lidt for en ngo (PSI), og i dag har jeg oprettet en mailadresse til en dreng, som bor der, hvor jeg går hen og bruger Impala hotels trådløse Internet. Bagefter besøgte jeg ham og hans bror, fik frokost og kaffe.

 

Men bare fordi jeg er flyttet til storbyen, betyder det ikke, at Butare er glemt. Faktisk er jeg slet ikke færdig med Butare. Noget af arbejdet for PSI er i Butare, og jeg skal også derud for at arbejde sammen med MEDSAR. Det er rart at komme på besøg der engang imellem, for de fleste af mine venner er jo i Butare, og der føler jeg mig stadig mere hjemme.

Hvad bringer påsken i Rwanda (en påskehare der lægger æg?) marts 14, 2008

Nu er påsken jo slut, men så vil jeg fortælle lidt om, hvad den bragte.

Først bragte den 5 dejlige rwandanmark medlemmer til vores hjem, og så en masse arbejde, grin, dans, diskussioner og ideer.

Vi skal nemlig til at lave et helt nyt projekt, og det er mega spændende. Så de var her for at vi sammen med MEDSAR kunne finde ud af, hvor vi ville hen, og hvad vi har brug for og starte på en ansøgning til DUF. Vi lavede også en samarbejdsaftale, som meget formelt blev skrevet under og stemplet den sidste dag. Hele ugen har været fantastisk, og vi sluttede selvfølgelig af med en fest hjemme hos os.

Fredag flyver Carina til Danmark, og jeg flytter til Kigali, jeg glæder mig til at se, hvad det bringer.

Hvilken musik lytter du til? januar 13, 2008

En del dansk musik faktisk.

Men vi har fået en til at lave 2 cd’er med alle de afrikanske hits, så den lytter vi også en del til og hopper rundt i vores hus samtidig, eller ligger i karbad! Tror der er en 3-4 hits her, og dem høre man over det hele igen og igen. Kender ikke navnene på så mange af dem, kun Dr. Calude, Kigali boys, Boby Wine, Ub40 (ikke afrikansk, men meget populært), hvis nogen skulle være interesserede. Så det er nemt at synge med (eller prøve på det) når vi er ude og danse.

Elelrs er de mest til easylistening, fx er Michael Learns to Rock meget populære. Så fik man også lært deres nyt hits at kende.

 Nu er det frokosttid. Jaaahh, ned og have fritter, ris, pasta, kogte blade og tomatsovs, jeg elsker det!

I morgen (kl 7), man kan nemlig ikke komme af sted mellem 8 og 12 pga. Gacaca, (læs tidligere indlæg om hvad det er) går turen atter til Kigali. Så skal den event fyres af fredag, uuhhh, det bliver ret spændende. Derefter skal vi måske til Cyangugu eller også bare nyde Butare, som vi virkelig holder af, efter at have været ret meget i Kigali.

Hvad er Rwanda’s stoerste fordele og udfordringer? december 30, 2007

TJEK BILLEDERNE FRA MIN JUL OG NYTÅR

Jeg vil starte med fordelene, ellers kunne man jo gaa hen og faa hjemve.

FORDELE

Fordelene ved Rwanda, kommer selvfolgelig an paa hvad man sammenligner med, men jeg vil prove at komme med nogen af dem.

Her er varmt, men ikke alt for varmt, man bliver nu lidt gladere naar solen skinner.

Det er nemt at faa en masse venner hurtigt, og det er jo klart en fordel naar man ikke skal vare her saa lang tid. Jeg har tankt paa, om det maaske er svarere at faa meget taette venner, men jeg synes nu jeg har hvad jeg har brug for - og lidt til.

Folk lever paa gaden. Der er rigtig meget gadeliv, det kan man helt sikkert udnytte, hvis man har et budskab man vil ud med, fx var vi med til en antitobaks kampagne, hvor vi bare stillede os op paa gaden med musik og plakater, der viser hvor slemt det kan gaa, hvis man ryger, og saa stimlede der en masse folk sammen og var meget interesserede i det.

Transporten fungerer (sammenlignet med andre afrikanske lande), eller for det meste gor den. Da vi skulle hjem fra Gisenyi, hvor vi har holdt jul, var der ligepludselig ingen busser, fordi alle de lokale ledere skulle til Kigali (hovedstaden) til et mode, vi havde kobt vores billet dagen foer, men saa maatte alle andre vente et par timer. Ellers er der busser til alle byer, som korer tit og i byerne er der motos, som man tage hvorhen det skulle vare.

Man kan trygt bevage sig rundt, ogsaa om aftenen. Der er meget lidt kriminalitet i Rwanda, sammenlignet med nabolandene, saa vi foler os meget trygge og det er rart at kunne bevage sig hvorhen man vil naar man vil.

Rwanda har demokrati, eller noget der ligner, det er heller ikke saa almindeligt i den her region, selvom det er ved at komme mange steder. Det goer at landet er rimeligt stabilt, og i god udvikling.

Ingen kalendre, det er jo faktisk baade en fordel og en udfordring. En fordel fordi det er nemt at arrangere noget spontant, folk kan komme hvis du sporger dem paa dagen, men ikke hvis du sporger dem en uge i forvejen.

Rwanda er et lille land (paa storrelse med Jylland), saa det er til at overskue at se, og afstandene er ikke alt for store (sammenlignet med argentina).

UDFORDRINGER

Jeg tror Rwanda, som stat, har rigtig mange udfordringer, ligesom de fleste andre afrikanske lande.

Hver kvinde faar i gennemsnit 6 boern, mange familier har ikke raad til at tage sig af saa mange boern, det forer fx til at kun faa faar en uddannelse.

Folkemordet efterlod mange foraldreloese boern, hvoraf en del af dem bor paa gaden. Derudover er bare det at komme videre efter folkemordet en kampe udfordring, vi var paa et memorial site den anden dag, og massegravene er stadig aabne, fordi man stadig finder lig rundt omkring. Derudover er mange ikke doemt endnu. Man har indfort noget, der hedder Gacaca, det er en maade at fore retssag paa, hvor almindelige folk, har faaet lidt uddannelse i at fore retssager, og i hver by holder alting lukket en gang om ugen (i vores er det om onsdagen, det er godt at huske) indtil middag, hvor alle skal gaa til Gacaca og vidne og give forklaringer. Det er for at speede processen, ellers ville det tage 100 aar at faa doemt alle.  Mange har jo afsonet deres dom, fordi de har siddet i fangsel siden 1994, saa de vender tilbage til deres lokalomroeder, og det kan godt skabe lidt problemer. Alle man moder har en eller anden historie om, hvordan det lykkedes dem at overleve folkemordet, eller hvordan deres familie blev drabt, eller hvordan de var flygtet til Congo, Burundi eller Unganda.

Tiden er en stor udfordring, men det har jeg vist skrevet nok om. Hvis bare man husker at sporge om det er danish time eller african time, saa gaar det, og saa skal man jo bare vaenne sig til at folk ikke kommer til tiden og at ting tager tid.

Varmen, naar det alligevel bliver for varmt

Stroemmen gaar, det er jo til at leve med, man skal bare helst altid have stearinlys i huset

Så er der lige kommet en ny udfordring til. Det var meningen at de studerende skulle starte i morgen, den 7. januar, men det er blevet udskudt til den 28., pga nye regler om studielån og det har ministeriet ikke lige fået kikket på. Dvs. at der ikke er nogen studerende i Butare hele januar, og gør vores arbejde lidt svært, men vi klarer det og kommer til at være en del i Kigali i januar også.

Der er sikkert mange flere af begge dele, men det her var lige hvad jeg kunne komme i tanke om her i starten af 2008.

Hvad er dine arbejdsopgaver? november 27, 2007

Okay det er ikke stress jeg kommer til at lide af I Afrika. Jeg har forskellige smaa opgaver paa kontoret, men det er svaert at gaa igang med de helt store projekter, da Rape Crisis er i temmelig store penge problemer, der er faktisk meget usikkert hvordan det ser ud 1. februar. Mine opgaver indtil videre har vaeret at soege efter mulige fonde og danske samarbejdspartnere, at lave en opsamling paa evalueringsskemaer, pakke care packs og folde foldere. Desuden er jeg I gang med et lille projekt, hvor jeg skal lave en oversigt over udsatte voldtaegts sager. Som jeg naevnte tidligere er det et stort problem at maget faa sager ender med en domsfaellese, jeg har saa siddet paa et politikontor og tastet alle de sager der er blevet udsat (paa ubestemt tid) for at se om der kunne vaere et moenster. Det var ikke saerlig hyggelige tal at sidde med, hver sag en voldtaegt med alder paa baade offer og gerningsmand. Og saa er der alle moederne. I og med at jeg mere eller mindre skygger Fritse kommer jeg med til alle mulige moeder, som jeg ogsaa tidligere har navent. Det er virkelig spaendene at faa et indblik I hvordan NGO og den offentlige sektor samarbejder – eller netop ikke samarbejder. Der er kroninsk mangel paa information om hvad andre goer, selom man kan have flere NGO’er og et offentligt kontor der beskaeftiger sig med praesis det samme I det samme omraade. Politiet vil jeg slet ikke komme ind paa, bare sige at danske politimaend staar I et ret fantastisk lys for mig!

Og saa har jeg faa et oenske – billeder. Ja jeg er ked af at der ikke er blevet lagt noget ud, men jeg har ikke taget ret mange billeder. Det skyldes hovedsageligt at jeg ikke har haft mit kamera med. Naar jeg er ude forsoeger jeg at have alting I mine lommer, saa der ikke er noget der ser spaendende ud for svage sjaele. Maaske lidt paranoidt, men det er svaert at undgaa hernede. Men men men, I weekenden tager jeg op I bjergene, hvor jeg skal pa ponytrek I Lesotho og der lover jeg at tage kameraet med!

Er julepynten begyndt at plage KBH? november 12, 2007

Super Brugsen og Tiger er i hvert fald startet med julen, men ellers har jeg ikke set så meget til det.  Nu har jeg jo også været optaget af valget - er totalt deprimeret i dag, 4 år mere med det samme.

Hvad har Sydafrika som Danmark ikke har? november 5, 2007

- Palmer - ca. 20 % af befolkningen smittet med HIV/AIDS - Bjerge - Mennesker saa fattige, at de ikke har raad til at transportere deres afdoede boern hjem fra hospitalet - Elefanter, loever, naesehorn og giraffer - 11 forskellige officielle sprog - Hoej sansynlighed for 30 grader og solskin juleaften - Virkelig mange golfbaner og swimmingpools - Zulu handshake - hav der aldrig er koldere end 20 grader.

Og saa maa jeg lige tilfoeje: Durban

De sidste 4 dage tilbragte jeg i denne saere og fasinerende by. Igennem en pige jeg moedte i Koebenhavn kom jeg i kontakt med Julia, der pumbede en luftmadres op og boed mig velkommen til Durban. I loebet af mit visit blev det til et vaeld af oplevelser og dejlige mennesker: Udstilling paa Durbans grafisk design skole, fixed frame film festival og intro til Durbans kunster miljoe, mavedans undervisning, polderarbend med gale afrikanske mamas og en stripper, der helst ikke ville tage toejet af, picnic i Durban botanical garden, koncert og dans med traditional Durban musik, intro til en lokal ret, en bunnie, der er et udhulet fransbroed fyldt med karryret, en hel masse koersel paa kryds og tvaers af byen i gamle biler, foedselsdagsbytur med to klassiske konservatorie musikere fra Zimbabwe, inkl disco med et meget svedigt dansegulv. Alt i alt en fantastisk og hektisk tur.  Jeg naaede aldrig ud til stranden, saa jeg bliver nok noed til at tage tilbage, heldigvis.