UUUhhh, med alle de dejlige ting, vi skal lave, er jeg da så klar på det travle liv i Esbern Snares Gade, men inden da er der lige lidt her, der skal gøres.
Jeg skal på en lille ferie til Kibuye i vest, lige ved Lake Kivu, som jeg skal have en 3. og sidste svømmetur i og nyde livet og slappe af!
Så skal jeg besøge en ngo med Steven, skrive Youth Leader evaluering færdig og mødes med Gerard
Det skal jeg nok nå
Vi ses om lidt
Præsidenten, klart. Han hedder Kagame. Han flygtede en gang da han var barn til Uganda, og var med i den hær, rwandan patriotic front (RPF), som invaderede Rwanda i starten af 90′erne. Han blev genvalgt i 2003 for en 7 års periode. Der hænger billeder af ham alle mulige steder; på kontorer og i folks hjem (som på billedet). Han er meget populær og får næsten alle stemmerne.
Det går frem ad – stille og rolig. Vi har nu overstået den store opgave, som var at arrangere eventen den 18. januar. Den gik godt, der mødte ikke så mange op, som vi havde håbet, men dem der kom, var meget interesserede, og jeg tror MEDSAR fik mange gode kontakter. Se billeder fra eventen, og mig i traditionel kjole. Vi har skrevet rapport, og nu skal der følges op på kontakter.
Nu skal vi så arbejde mest med det projekt, som arbejder med familieplanlægning. De er ved at starte deres aktiviteter op igen efter ferien, og vi har været ude på sundhedscentre for at lave kontakter der igen, så de kan starte deres undervisning. Projektet går ud på, at de medicinstuderende tager ud i grupper på 4 og underviser i familieplanlægning dvs. fordelen ved at få 3 børn i stedet for 6, hvordan diverse præventionsmidler virker – jeg lærte også noget nyt, havde aldrig set sæddræbende piller før -, seksuelt overførte sygdomme, og hvordan man undgår dem. Det var rigtig interessant at være med til, vi forstod selvfølgelig ikke noget, men jeg fik en hel klar fornemmelse af, at tilskuerne (cirka 50, mest kvinder) fik noget ud af det. De var i hvert fald meget interesserede, og de studerende var rigtig gode til at demonstrere alting.
Så har vi fået 2 danskere på besøg, som går på TV basic i Århus. De er her for at lave filmprojekter, den ene om MEDSAR, og dermed også lidt om os, den anden om SOS børnebyen, som ligger i en by tæt her på. Jeg var med derude en dag i sidste uge, og det var rigtig interessant. Det er en lille by, rigtig pæn, hvor der bor 120 børn. De bor i huse med en ”mor”, som er ansat og 10 børn. De går i børnehave eller skole, de fleste af dem har ingen forældre eller forældre som ikke kan tage sig af dem. Det er støttet af folk som er faddere til børnene, det kan i også blive på www.sos-boerneby.dk. Så dem tager vi os også lidt af og hjælper med diverse, fx bor de hos os. Den ene er en af Carinas gode veninder.
I marts kommer der en flok danskere herned, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal fortsætte vores samarbejde med MEDSAR. Vi har skrevet en ansøgning til DUF om at få penge til det, og vi er nu i gang med at planlægge besøget.
Derudover hjælper vi forskellige projekter i MEDSAR med deres projektforslag. Vi læser dem igennem og kommer med kommentarer.
Så projektet går godt, og Rwanda er stadig dejligt.
Nu ville jeg ønske jeg havde et billede, hvor I kunne se mig med enten en Primus eller en Mützigi hånden. Det er de to mest brugte øl, de kommer for det meste i ½ liters flasker, så er der Amstel, den kommer i almindelig flaske, men så kommer de også altid som tvillinger, man skal jo ikke snydes, og den er lidt dyrere. Så til sidst er der selvfølgelig urugwawa, det er bananøl, som man blandt andet kan købe hos nonnerne, hvis man altså selv har en flaske med, det er skam dem der laver det, men om de drikker det, det ved kun Gud. Det er stærkt og tykt, og jeg synes egentligt ikke det smager særlig godt. Men man må jo lave øl af det man her – her altså bananer.
Så ja, vi drikker da øl, men ikke så meget som normalt, vil jeg sige. Jeg får det heller ikke sååå godt i maven af det, drikker mest Amstel. Og så er der mange her, der ikke drikker, fordi de er religiøse, og man drikker i det hele taget ikke så meget. Det er jo også lidt dyrt, en stor øl (½ liter) koster 5 kroner på en bar.
Jeg har prøvet at tænke over det. Foruden alle de dejlige mennesker jeg kender og især min nevø, som jo nok er den, der forandrer sig mest mens jeg er væk, så savner jeg følgende:
Det var vist det.
Tjek de nye billeder, her laver jeg kartoffelsalat i en kjole jeg har fået syet.
Mange drømmer om at blive gift. Her skal man giftes, og der er ingen vej tilbage, når først skridtet er taget. Jeg var til mit første bryllup i lørdags og er meget glad for, at jeg ikke er en rwander. Det var noget af et foretagende. Man inviterer alle dem man kender, eller bare ved hvem er, jo flere jo bedre. Efter kirken er der en cermoni, hvor fædrene skal sige noget, ala “her har du min datter, pas nu godt på hende…..”, og de skal dele bananøl og brudeparret skal bare sidde på scenen og kigge og engang imellem dele en sodavand, indimellem var der en trup, der dansede traditionelle danse. Det er sat op som et teaterstykke, hvor man sidder på rækker og følger, hvad der foregår, ikke særlig festligt, men fint at se, og man får en sodavand og et stykke kage. Det var sekretæren på fakultetet, der blev gift.
Så drømmer de om at rejse, mange mener, at Europa er det lykkeligste sted i verden og vil meget gerne med mig hjem.
Mest mærker vi det, fordi vi taler om det og læser om det. Det er ikke til at forstå. Derhjemme kaster vi højest med brosten her slår de faktisk hinanden ihjel. Det sidste vi læste var at Kofi Anan har fået influenza så mæglingen er udsat lidt. Jeg anede ikke, at de etniske konflikter lå og ulmede i Kenya. Har tænkt meget over, om det samme ville kunne ske i Rwanda, hvis der er valgsnyd. Mon konflikten så vil kunne blusse op igen? Det er forfærdeligt at tænke på. Men værd at være opmærksom på.
Direkte er det eneste, at der har været lidt benzinmangel, men det er vist overstået igen.
Jeg har oploadet billeder fra eventen i fredags og er netop ankommet til Butare. Så er en stor arbejdsopgave overstået.
En del dansk musik faktisk.
Men vi har fået en til at lave 2 cd’er med alle de afrikanske hits, så den lytter vi også en del til og hopper rundt i vores hus samtidig, eller ligger i karbad! Tror der er en 3-4 hits her, og dem høre man over det hele igen og igen. Kender ikke navnene på så mange af dem, kun Dr. Calude, Kigali boys, Boby Wine, Ub40 (ikke afrikansk, men meget populært), hvis nogen skulle være interesserede. Så det er nemt at synge med (eller prøve på det) når vi er ude og danse.
Elelrs er de mest til easylistening, fx er Michael Learns to Rock meget populære. Så fik man også lært deres nyt hits at kende.
Nu er det frokosttid. Jaaahh, ned og have fritter, ris, pasta, kogte blade og tomatsovs, jeg elsker det!
I morgen (kl 7), man kan nemlig ikke komme af sted mellem 8 og 12 pga. Gacaca, (læs tidligere indlæg om hvad det er) går turen atter til Kigali. Så skal den event fyres af fredag, uuhhh, det bliver ret spændende. Derefter skal vi måske til Cyangugu eller også bare nyde Butare, som vi virkelig holder af, efter at have været ret meget i Kigali.
TJEK BILLEDERNE FRA MIN JUL OG NYTÅR
Jeg vil starte med fordelene, ellers kunne man jo gaa hen og faa hjemve.
FORDELE
Fordelene ved Rwanda, kommer selvfolgelig an paa hvad man sammenligner med, men jeg vil prove at komme med nogen af dem.
Her er varmt, men ikke alt for varmt, man bliver nu lidt gladere naar solen skinner.
Det er nemt at faa en masse venner hurtigt, og det er jo klart en fordel naar man ikke skal vare her saa lang tid. Jeg har tankt paa, om det maaske er svarere at faa meget taette venner, men jeg synes nu jeg har hvad jeg har brug for – og lidt til.
Folk lever paa gaden. Der er rigtig meget gadeliv, det kan man helt sikkert udnytte, hvis man har et budskab man vil ud med, fx var vi med til en antitobaks kampagne, hvor vi bare stillede os op paa gaden med musik og plakater, der viser hvor slemt det kan gaa, hvis man ryger, og saa stimlede der en masse folk sammen og var meget interesserede i det.
Transporten fungerer (sammenlignet med andre afrikanske lande), eller for det meste gor den. Da vi skulle hjem fra Gisenyi, hvor vi har holdt jul, var der ligepludselig ingen busser, fordi alle de lokale ledere skulle til Kigali (hovedstaden) til et mode, vi havde kobt vores billet dagen foer, men saa maatte alle andre vente et par timer. Ellers er der busser til alle byer, som korer tit og i byerne er der motos, som man tage hvorhen det skulle vare.
Man kan trygt bevage sig rundt, ogsaa om aftenen. Der er meget lidt kriminalitet i Rwanda, sammenlignet med nabolandene, saa vi foler os meget trygge og det er rart at kunne bevage sig hvorhen man vil naar man vil.
Rwanda har demokrati, eller noget der ligner, det er heller ikke saa almindeligt i den her region, selvom det er ved at komme mange steder. Det goer at landet er rimeligt stabilt, og i god udvikling.
Ingen kalendre, det er jo faktisk baade en fordel og en udfordring. En fordel fordi det er nemt at arrangere noget spontant, folk kan komme hvis du sporger dem paa dagen, men ikke hvis du sporger dem en uge i forvejen.
Rwanda er et lille land (paa storrelse med Jylland), saa det er til at overskue at se, og afstandene er ikke alt for store (sammenlignet med argentina).
UDFORDRINGER
Jeg tror Rwanda, som stat, har rigtig mange udfordringer, ligesom de fleste andre afrikanske lande.
Hver kvinde faar i gennemsnit 6 boern, mange familier har ikke raad til at tage sig af saa mange boern, det forer fx til at kun faa faar en uddannelse.
Folkemordet efterlod mange foraldreloese boern, hvoraf en del af dem bor paa gaden. Derudover er bare det at komme videre efter folkemordet en kampe udfordring, vi var paa et memorial site den anden dag, og massegravene er stadig aabne, fordi man stadig finder lig rundt omkring. Derudover er mange ikke doemt endnu. Man har indfort noget, der hedder Gacaca, det er en maade at fore retssag paa, hvor almindelige folk, har faaet lidt uddannelse i at fore retssager, og i hver by holder alting lukket en gang om ugen (i vores er det om onsdagen, det er godt at huske) indtil middag, hvor alle skal gaa til Gacaca og vidne og give forklaringer. Det er for at speede processen, ellers ville det tage 100 aar at faa doemt alle. Mange har jo afsonet deres dom, fordi de har siddet i fangsel siden 1994, saa de vender tilbage til deres lokalomroeder, og det kan godt skabe lidt problemer. Alle man moder har en eller anden historie om, hvordan det lykkedes dem at overleve folkemordet, eller hvordan deres familie blev drabt, eller hvordan de var flygtet til Congo, Burundi eller Unganda.
Tiden er en stor udfordring, men det har jeg vist skrevet nok om. Hvis bare man husker at sporge om det er danish time eller african time, saa gaar det, og saa skal man jo bare vaenne sig til at folk ikke kommer til tiden og at ting tager tid.
Varmen, naar det alligevel bliver for varmt
Stroemmen gaar, det er jo til at leve med, man skal bare helst altid have stearinlys i huset
Så er der lige kommet en ny udfordring til. Det var meningen at de studerende skulle starte i morgen, den 7. januar, men det er blevet udskudt til den 28., pga nye regler om studielån og det har ministeriet ikke lige fået kikket på. Dvs. at der ikke er nogen studerende i Butare hele januar, og gør vores arbejde lidt svært, men vi klarer det og kommer til at være en del i Kigali i januar også.
Der er sikkert mange flere af begge dele, men det her var lige hvad jeg kunne komme i tanke om her i starten af 2008.
Ligen nu er det lidt uvidst. Vi er taget til Kigali, hovedstaden, og her bliver vi nok til efter nytaar. Vi skal holde en event for MEDSAR her den 18. januar, hvor alle deres aktiviteter skal prasenteres, saa vi har brugt de sidste dage paa at gaa Kigali tynd med invitationer til alle mulige, her skal man nemlig mode op selv, hvis det skal virke og gerne i konservativit toj, skal nok tage et billede. Ville gerne have haft et billede af mig paa besog i UNDP, sundhedsministeriet eller hos EU, men havde ikke kamera med, men det har varet ret spandende at se alle de steder, og selvom vi bare er med for at se pane ud, saa tror jeg faktisk, at det er godt at vi er der, musungoer (hvide) giver trovardighed.
Til jul blive vi enten her hos Gerard eller tager maaske med christian ud til hans bedsteforaldre, som bor ved soen. Nytaar bliver nok i Kigali med venner, en del af de medicinstuderende har deres familier her og er derfor her i ferien. Hvis vi faar tid skal vi i hvert fald ud og se noget mere af Rwanda.
Nu kalder arbejdet, rigtig gladelig jul til jer alle, syng lidt om traet for mig.
