UUUhhh, med alle de dejlige ting, vi skal lave, er jeg da så klar på det travle liv i Esbern Snares Gade, men inden da er der lige lidt her, der skal gøres.
Jeg skal på en lille ferie til Kibuye i vest, lige ved Lake Kivu, som jeg skal have en 3. og sidste svømmetur i og nyde livet og slappe af!
Så skal jeg besøge en ngo med Steven, skrive Youth Leader evaluering færdig og mødes med Gerard
Det skal jeg nok nå
Vi ses om lidt
Altså, søndag den 4. maj skal vi ud til Ørestad Urbane Haver og plante i vores nybyggede plantekasser, så vi kan gå og hygge om grønsagerne i løbet af sommeren! Så skal vi nok se at få os fedtet ind i planlægningen af Fair Fælled, der så så småt er ved at røre på sig. Vi skal på Enghaveplads og have en øl i solen, der er en del flaskepant vi skal ned med, så mon ikke det bliver til et par stykker. Så kan det være vi skal lave PIS II…
Vi skal desuden finde ud af hvad der skal ske med denne blog, når det ikke længere er nogen af os der er “gone to africa”, skal den dø eller genopstå som noget andet?
Vi skal drikke O boy i sofaen og ned og låne en film af Yvonne, inden hun lukker – yrk katastrofe.
Ja vi får faktisk ret travlt, så håber du har slappet af i afrika, så du er klar til den travle hverdag på Esbern Snares Gade!
Faktisk ikke, jeg kender ikke en eneste. Bøger er her i det hele taget ikke så meget af, og dem der er, er dyrere end i Danmark.
Jeg læser Haruki Murakami: Kafka på stranden, jeg er næsten færdig og jeg anbefaler den varmt! Og nå ja så er jeg jo sådan set også studerende så jeg burde også læse tidlig frankfurterskole og evalueringsteori…
Det er dejligt. Jeg bor på et lille værelse i centrum med god udsigt, se billederne! Noget anderledes end parcelhuset i Butare, men det her har helt klart også sin charme. Jeg kan godt lide at bo i byen. Så arbejder jeg stadig på vores projekt og lidt for en ngo (PSI), og i dag har jeg oprettet en mailadresse til en dreng, som bor der, hvor jeg går hen og bruger Impala hotels trådløse Internet. Bagefter besøgte jeg ham og hans bror, fik frokost og kaffe.
Men bare fordi jeg er flyttet til storbyen, betyder det ikke, at Butare er glemt. Faktisk er jeg slet ikke færdig med Butare. Noget af arbejdet for PSI er i Butare, og jeg skal også derud for at arbejde sammen med MEDSAR. Det er rart at komme på besøg der engang imellem, for de fleste af mine venner er jo i Butare, og der føler jeg mig stadig mere hjemme.
