Hvad er Rwanda’s stoerste fordele og udfordringer? december 30, 2007

TJEK BILLEDERNE FRA MIN JUL OG NYTÅR

Jeg vil starte med fordelene, ellers kunne man jo gaa hen og faa hjemve.

FORDELE

Fordelene ved Rwanda, kommer selvfolgelig an paa hvad man sammenligner med, men jeg vil prove at komme med nogen af dem.

Her er varmt, men ikke alt for varmt, man bliver nu lidt gladere naar solen skinner.

Det er nemt at faa en masse venner hurtigt, og det er jo klart en fordel naar man ikke skal vare her saa lang tid. Jeg har tankt paa, om det maaske er svarere at faa meget taette venner, men jeg synes nu jeg har hvad jeg har brug for – og lidt til.

Folk lever paa gaden. Der er rigtig meget gadeliv, det kan man helt sikkert udnytte, hvis man har et budskab man vil ud med, fx var vi med til en antitobaks kampagne, hvor vi bare stillede os op paa gaden med musik og plakater, der viser hvor slemt det kan gaa, hvis man ryger, og saa stimlede der en masse folk sammen og var meget interesserede i det.

Transporten fungerer (sammenlignet med andre afrikanske lande), eller for det meste gor den. Da vi skulle hjem fra Gisenyi, hvor vi har holdt jul, var der ligepludselig ingen busser, fordi alle de lokale ledere skulle til Kigali (hovedstaden) til et mode, vi havde kobt vores billet dagen foer, men saa maatte alle andre vente et par timer. Ellers er der busser til alle byer, som korer tit og i byerne er der motos, som man tage hvorhen det skulle vare.

Man kan trygt bevage sig rundt, ogsaa om aftenen. Der er meget lidt kriminalitet i Rwanda, sammenlignet med nabolandene, saa vi foler os meget trygge og det er rart at kunne bevage sig hvorhen man vil naar man vil.

Rwanda har demokrati, eller noget der ligner, det er heller ikke saa almindeligt i den her region, selvom det er ved at komme mange steder. Det goer at landet er rimeligt stabilt, og i god udvikling.

Ingen kalendre, det er jo faktisk baade en fordel og en udfordring. En fordel fordi det er nemt at arrangere noget spontant, folk kan komme hvis du sporger dem paa dagen, men ikke hvis du sporger dem en uge i forvejen.

Rwanda er et lille land (paa storrelse med Jylland), saa det er til at overskue at se, og afstandene er ikke alt for store (sammenlignet med argentina).

UDFORDRINGER

Jeg tror Rwanda, som stat, har rigtig mange udfordringer, ligesom de fleste andre afrikanske lande.

Hver kvinde faar i gennemsnit 6 boern, mange familier har ikke raad til at tage sig af saa mange boern, det forer fx til at kun faa faar en uddannelse.

Folkemordet efterlod mange foraldreloese boern, hvoraf en del af dem bor paa gaden. Derudover er bare det at komme videre efter folkemordet en kampe udfordring, vi var paa et memorial site den anden dag, og massegravene er stadig aabne, fordi man stadig finder lig rundt omkring. Derudover er mange ikke doemt endnu. Man har indfort noget, der hedder Gacaca, det er en maade at fore retssag paa, hvor almindelige folk, har faaet lidt uddannelse i at fore retssager, og i hver by holder alting lukket en gang om ugen (i vores er det om onsdagen, det er godt at huske) indtil middag, hvor alle skal gaa til Gacaca og vidne og give forklaringer. Det er for at speede processen, ellers ville det tage 100 aar at faa doemt alle.  Mange har jo afsonet deres dom, fordi de har siddet i fangsel siden 1994, saa de vender tilbage til deres lokalomroeder, og det kan godt skabe lidt problemer. Alle man moder har en eller anden historie om, hvordan det lykkedes dem at overleve folkemordet, eller hvordan deres familie blev drabt, eller hvordan de var flygtet til Congo, Burundi eller Unganda.

Tiden er en stor udfordring, men det har jeg vist skrevet nok om. Hvis bare man husker at sporge om det er danish time eller african time, saa gaar det, og saa skal man jo bare vaenne sig til at folk ikke kommer til tiden og at ting tager tid.

Varmen, naar det alligevel bliver for varmt

Stroemmen gaar, det er jo til at leve med, man skal bare helst altid have stearinlys i huset

Så er der lige kommet en ny udfordring til. Det var meningen at de studerende skulle starte i morgen, den 7. januar, men det er blevet udskudt til den 28., pga nye regler om studielån og det har ministeriet ikke lige fået kikket på. Dvs. at der ikke er nogen studerende i Butare hele januar, og gør vores arbejde lidt svært, men vi klarer det og kommer til at være en del i Kigali i januar også.

Der er sikkert mange flere af begge dele, men det her var lige hvad jeg kunne komme i tanke om her i starten af 2008.

Hvordan gaar den store tur? december 28, 2007

Jeg synes selv det gaar meget godt. Fredag aften stod jeg paa toget i Pietermaritzburg, med lidt sommerfugle vimsende i maven. Man da jeg fandt min plads faldt de helt til ro. Jeg delte den lille kupe med en soed dame, en pensioneret erhvervspsykolog, der havde vaeret i Durban og besoege venner hun ikke havde set i 27 aar. Naaste dag vaagnede jeg saa til solopgang over sydafrika der susede forbi uden for vinduet. Kaffen blev serveret kl 7, ganske tidligt, men paa sengen! Dagen blev tilbragt mest i den lille koeje, med en bog og udsigten. Om aftenen spiste vi saa middag i spisevognen, med solnedgang over de oede stepper, temmelig overdaadigt. Skal dog lige naevne at vores rolige kupe midt paa dagen blev invaderet af en lille, af hoejde, emsig dame der stod paa i Kimberly, meget snaksagelig…

Imorges ankom vi saa til Cape Town, hvor jeg efter lidt besvaer fandt hostlet, der er en lille opgang, men med en fin balkon med udsigt til byens larm. Der er gratis kaffe, men nogen har stjaalet kedlen og der var ingen maelk, temmelig typisk Sydafrika. Jeg ringede saa til en af de agenter, jeg havde faaet numre paa fra en af vennerne i Durban, der inviterede til festival.. ikke daarligt taenkte jeg. Det var en Hara Krishna festival. Men det var ikke daarligt, sol, graes, havnefront og laekker mad. Gik desuden en tur op til Waterfront, der er den store turist attraktion. Det var fluepapir til dobbelt priser. Nu sidder jeg saa paa hostlet, lidt lyseroed i gloeden, og glaeder mig til den guide turisttur, der starter i morgen tidlig!   

Hvad er dine planer for jul og nytaar? december 19, 2007

Ligen nu er det lidt uvidst. Vi er taget til Kigali, hovedstaden, og her bliver vi nok til efter nytaar. Vi skal holde en event for MEDSAR her den 18. januar, hvor alle deres aktiviteter skal prasenteres, saa vi har brugt de sidste dage paa at gaa Kigali tynd med invitationer til alle mulige, her skal man nemlig mode op selv, hvis det skal virke og gerne i konservativit toj, skal nok tage et billede. Ville gerne have haft et billede af mig paa besog i UNDP, sundhedsministeriet eller hos EU, men havde ikke kamera med, men det har varet ret spandende at se alle de steder, og selvom vi bare er med for at se pane ud, saa tror jeg faktisk, at det er godt at vi er der, musungoer (hvide) giver trovardighed.

Til jul blive vi enten her hos Gerard eller tager maaske med christian ud til hans bedsteforaldre, som bor ved soen. Nytaar bliver nok i Kigali med venner, en del af de medicinstuderende har deres familier her og er derfor her i ferien. Hvis vi faar tid skal vi i hvert fald ud  og se noget mere af Rwanda.

Nu kalder arbejdet, rigtig gladelig jul til jer alle, syng lidt om traet for mig.

Hvad er dine planer for jul og nytår? december 16, 2007

Julen holder jeg I Hilton med familien og nogen af deres venner. Det bliver dog den 25. der er den store dag, hvilket jo er helt forkert, men skik foelge eller land fly…
Det skal nu nok blive hyggelig og jeg har modtaget den store julepakke hjemmefra, saa vaniliekransene er sikret.
Nytaar bliver en anden sag, jeg har planlagt en storre tur, der starter med 1 ½ doegns togtur fra Pietermaritzburg til Cape Town, og derefter en tur op langs kysten tilbage mod Durban, saa Nytaarsaften bliver I selvskab med lutter fremmede rejsende, da jeg den 31. dec starter en guided tur langs garden route. I foelge planen skal vi vaere paa et hostel I vinomraadet, naar 2008 begynder, saa det skal jo nok blive fejret.

Ellers har jeg netop haft en hyggelig tur til Durban og besoege mine nye venner. Jeg blev inviteret med til mere bryllupsfest – overgivelse af gaver fra brudens familie (en af den nye venner er brudens soester) til gommens familie. Det var noget af et show. Gaverne bestod hovedsagligt af puder, maatter og taepper, som alle gommens familiemedlemmer saa skulle modtage ved at ligge sig ned og forestille og sove..? Ja jeg forstoed ikke meget af det hele, foregik paa Zulu, men det var meget sjovt at se og den efterfoelgende mad var temmelig fantastisk. Og jeg blev gejlet op I det sejeste afrikaner outfit!

Se det under Nana’s billeder

Og saa lige en politisk bemarkning, ANC har netop valgt deres naeste praesident, og dermed hoejst sansynlig ogsaa Sydafrikas praesident fra 2009 – Jacob Zuma.
Meget intressant valg, da manden er under en stor korruptionssag og risikerer faengesel, man kan jo bare haabe at retten gaar sin gang. Naa ja, han har tidligere klaret sig ud af knibe I et snubtag. Som da han havde ubeskyttet sex med en HIV positiv kvinde, en ung ven af familien, som anklagede ham for voldtaegt. Men hun var jo selv ude om det, da hun ingen trusser havde paa under kjolen… men Zuma var smart, han tog jo bare et brusebad derefter, saa er der jo ingen risiko for virusen. Laes evt: http://politiken.dk/udland/article448177.ece

Har du faaet kulturchok? december 14, 2007

Mmmhhh, lidt på en måde. Det jeg får mest chock af er tiden og arbejdsmåden. Det er virkelig anderledes end jeg er vant til, og kan godt være lidt hårdt at vænne sig til. Her kommer nogen af udfordringerne:

• Man kommer ikke til tiden
• Man planlægger ikke mere end til samme dag (kalender eksiterer ikke)
• Man siger hellere at man gør noget, uden at gøre det, end at sige, at man ikke gør det.
• Et ja kan godt betyde et nej…..
• Alt skal helst laves i sidste øjeblik
• Man skal være formel i de rigtige sammenhænge (fx konservativt tøj og “sir” til møde med rektor) og præsentationer af diverse i rigtig rækkefølge til konference
• Alting tager bare længere tid

Tilgengæld er det muligt at samle folk på kort tid, og man møder alle hele tiden. De bor, spiser, læser, ja de har hele deres liv, omkring fakultetet. Tid er ikke så vigtigt, hellere arbejde 14 timer stille og roligt end halse igennem og gøre det på 7. Folk er glade næsten hele tiden, det er fantastisk, vrede er ikke noget man viser og man bliver ikke sur, hvis nogen har gjort noget galt (eller kommer 2 timer for sent). Hvis noget går galt, bliver det ikke taget så tungt.

Hvem er dine venner? december 8, 2007

Vennerne i Durban er nogen jeg har laant. Men arbejder paa at faa en andel. Jeg modte tilfaeldigt, maaske, en pige i Koebenhavn, der netop havde vaeret hernede og hun gav mig emailadresser og laanet mig sine venner. Og netop idag er jeg paa vej til Durban for at se dem igen, saa der er gode muligheder. Ellers er det lidt sloejt med venner i naeromraadet, mangel paa transport goer det svaert. Jeg forsoegte at indsmigre mig paa nogle medicinstuderende, men de harr maegtig travlt med at vaere i praktik paa hospitalet, saa de er paa vagt hele tiden, eller ogsaa gider de ikke vaere venner med mig. Jeg satser paa det foerste. Men naar man er paa backpacker hostel er det nemt at faa venner, fangede mig et par stykker i bjergene, men de er desvaerre ikke saa holdbare, da de jo rejser videre igen.

Hvem laver din aftensmad? december 6, 2007

Hehe, det gør en restaurant ved universitetet som regel. Her laver man ikke mad selv. Alle de studerende spiser alt deres mad ude. Måske også fordi de bor 4 mand (i to enkeltmandssenge) på hvert værelse, da der er alt for lidt kollegieværelse i forhold til studerende. Maden er cirka det samme både til frokost og aftensmad. Menuen består af et udvalg er følgende: Ris, pomfritter (hjemmelavede og ret lækre), spisebananer (kogt med tomat eller bare alene, der er kartoffelagtige), mærkelige rødder (som også er kartoffelagtige, men smager ok), linga linga (ligner grønlangkål), små auberginer, bønner, sovs, nogen gange noget sejt kød. En diætist vil nok sige at det er aaaaaalt for mange kulhydrater og alt for uvarieret. Men afrikanerne holder sig virkelig godt, jeg ser næsten ingen tykke mennesker, og det selvom det er tag selv og tallerknerne bliver fyldt op, så vi har opfundet udtrykket “det rwandiske bjerg”. Man må nemlig kun tage én gang.

Hvis man ikke spiser der, men på en anden restaurant, er det almindeligste bruchetta. Det er grillet gedekød på spid, det skal tykkes ret meget, men smager godt. Kommer med kartoffler (chips) eller bananer.

Så spiser vi en masse avocadoer (har dem jo i haven). Vi har faktisk også fået fat i en kogeplade og en lille gryde, så vi kan godt lave lidt mad hjemme.

Jeg kører på motorcykel, hvad kører du på? december 2, 2007

I de seneste par dage hesteryg og firehjulstraekker, men det kan ikke siges at vaere mine normale transportmidler, for det meste koerer jeg bare I noget saa kedeligt som almindelige biler.

Men som sagt har jeg vaeret paa eventyr de seneste par dage. Jeg tog fasted fredag eftermiddag til noget kaldet Sani lodge, et hostel der ligger taet paa Drakensberg bjergene. Herfra tog jeg paa en 2 dages guidet tur til Lesotho. Det var en stor oplevelse. Vi koerte op gennem Sani pass’et, der er en meget lille snaever grusvej, der zigszgger sig op I gennem bjergene og ind I Lesotho, meget smukt og lidt nervepirrende.

Her koerte vi saa hen til en lille gaard og steg op paa nogle gamle dovne ponnyer, der bragte os igennem bjerge og dale til en lille landsby, hvor vi sov I en lille rund hytte. Ingen elektricitet eller badevaerelser, men den mest fantastiske stjernehimmel. Paa vejen ned besoegte vi saa en local healer, der for 2 rand (ca. 2 kr) kunne fortaelle mig at jeg vil faa et lykkeligt liv med en sod mand, boern og mange penge – ikke daarligt. Vi besoegte ogsaa et lille boernehjem for babyer beroert af HIV/Aids. Det er overalt.

Da vi kom ned igen tog jeg en slapper og saa paa vandretur med en spansk pige, mellem vandfald og bjerge. Meget smukt og meget vaadt. Det regnede sa havldelen af de 5 timer det tog at gaa, saa vi var drukende mus da vi kom tilbage, men heldigvis var der en aaben pejs at varme sig ved.

I morgen tager jeg saa fasted igen. Denne gang til en gaard I Free State, ca 5 timers koersel herfra.

Og nu skulle der vaere billeder, fra baade venner med babyer I Durban, huset hvor jeg bor og mit bjergeventyer.